Trimtex cup – Viborg
2015-05-17 22:55Fredagen bød på en sprint i Houlkær i udkanten af Viborg. 5,3 km med 19 poster i by område. Solen skinnede fra en skyfri himmel benene var friske og humøret højt. Fokus var enkelt – kør sikkert og fejlfrit – tempoet blev afpasset herefter. Starten gik og kortet blev lagt i kortholderen. Vejvalget blev truffet og farten sat op, flowet var med og det kørte bare stræk efter stræk. Mellem post 15 og 16 forsvandt fokusset lidt og jeg fik kørt et andet vejvalg end jeg lige først havde planlagt. Vejvalget blev ændret og farten sat op. Flowet var tilbage og rakte hele vejen til mål. Tiden var 25 min 57 sekunder en sikker 1. Plads blev hevet hjem og følelsen af et godt løb var rart.
Lørdag var det regnvejr og der skulle køres langdistance i Skive Plantage. Hele 22,5 km med 27 poster i øvelsesterræn. Fri start og fokus på at køre sikkert og fejlfrit. Starten gik og kortet blev sat i kortholderen og jeg fik startet med at køre før jeg vidste hvor jeg skulle hen. Jeg fik fundet mit fokus og valgt et vejvalg og så var det bare fuld gas frem. De første par poster var vejvalget truffet for en og der skulle bare køres stærkt men så begyndte der at være flere oplagte vejvalg. Der var også andre faktorer som udfordrede en i form af storee kampvognespor som ikke var tegnet på kortet og gjorde det svært at orientere efter stier, så det var vigtigt at man også orienterede efter andet i terrænet. Til sidst på banen blev det ekstra teknisk med mange poster og banen blev nu for alvor sjov. Jeg var tilfreds med min indsats og trods et bom var jeg blot 4 min fra Camilla på denne langdistance. Jeg gennemførte den på 1 time og 29 min og 52 sekunder og det rekte til en 2. plads. Så alt i alt et fint løb.
Søndag bød på Mellems distance i Ulvedal-Stendal tæt ved Karup. Her var banen 9,2 km med 19 poster, en forholdsvis tekniske mellem distance. Starten gik kl 10:39 fokus var fejlfrit løb og fuld gas, så nu var det bare der ud af. Farten var for høj og jeg startede med at passere den sti det var tiltænkt at jeg skulle ned af, da den var betydelig mere udtydelig end den var på kortet. Denne situation fortsatte og da jeg var nået til post 3 måtte jeg stoppe mig selv og få rettet mit fokus til. Jeg var ikke tilfreds med det jeg lige havde kørt og nu skulle det være bedre. Jeg fandt ind i flowet og rytmen blev fundet frem. Nu kørte det, til trods for den måde kortet var tegnet på fik jeg gennemført mine vejvalg godt og jeg havde ekstre fokus på at være opmærksom på de utydelige stier. Det var også terrænet der udfordrede mig. Det var utrolig ujævnt og svært at give gas i men fremad det skulle jeg og ud over stepperne det gik. Jeg kom ind med en tid på 1 time 1 min og 14 sekunder, hele 40 sekunder hurtigere end Camilla - hvilket rakte til en 1. plads.
Efter weekends 3 løb kunne jeg se mig som samlet vinder af denne weekends Trimtex cup, altså et meget tilfredsstillende resultat, se mere på:
https://www.viborgok.dk/o-loeb/index.php/resultater-mtbo-sprint-150502015
https://www.skiveam-orientering.dk/A/Arrangementer/2015/~/media/038F9BA83CE94F1889DEF8611FF2CBC3.ashx
https://etiming.dk/MTBO%202015/result%20klassisk%20trimtex.PDF