Silkeborg - DCU løb på Knøsen

2014-04-28 15:02

I weekenden den 15.-17. april, var vi nogle fra Landsholdet på træningslejr i Silkeborg. Vi kørte en masse træninger i bakkerne rundt i Vesterskoven og Sønderskoven ved Knøsen. Fredag ankom vi til Silkeborgs Klubhus som vi have lejet og her boede vi weekenden over under gode forhold i Team Danmark centrets rum. Vi kørte en trilletur fredag efter ankomsten rundt i Vesterskoven på nogle dejlig bakkede singeltracks. Om lørdagen trillede vi videre på mange af de samme singeltracks og lå og lejede op og ned af bakkerne om formiddagen og om eftermiddagen skulle ruten til Silkeborg DCU løbet prøvekøres og vi fulgtes ud til Knøsen på singeltracks med Landsholdstræneren og nogle af Slagelse MTB folket. Vi ankom til Knøsgården og begav os ud på den bakkede rute med hele 200 højdemeter på 5,2 km. Ruten bestod af mange vilde nedkørsler med drops og opkørslerne var nogle hårde af slagsen, to af dem var specielt hårde. Første halvdel af ruten var udtrolig teknisk og sidste halvdel af ruten var mere tons. Jeg havde fået min sag for mig, da det var fysisk hårdt og første gang jeg stillede op til Licensløb. Efter en prøvekørsel af ruten var tankerne fyldt op med spørgsmål og tvivl, kunne jeg gennemføre dette? 

Det spørgsmål tog jeg med mig på turen hjem til Silkeborg klubhus og jeg kunne spændt vente på næste dag hvor jeg skulle være 100 % klar til løbet. Næste dag var det blevet tid til løbet nervene sad helt ude på tøjet hvordan skulle det gå, jeg fik varmet op og gjort mig klar og da der var 10 min. til start blev vi stillet op på startlinien klar til at blive sendt ud på ruten, 3 runder blev Dame B sat til at køre og så var det bare at køre alt hvad jeg kunne. Første runde kørte jeg forsigtigt og så blev jeg mere og mere agressiv på de næste par ruter, hvilket resulterede i at jeg kunne køre i mål til en flot 3. plads i tiden 1 time og 16 min. Jeg kunne nu tilfreds se tilbage på mit første licensløb med en 3. plads i Dame B. Herunder ses billeder fra løbet: