EM i MTBO i Portugal

Dagens Europa mesterskab i MTBO i sprint, fandt sted i byen Penha Garcia i Portugal. Sprint’en var 6,6 km med 26 poster og 160 højdemeter. Byen ligger på en bjergside og havde derfor en del højdemeter samt en gammel bydel med ekstra smalle gader. Starten gik kl. 11:34 lige inden orange startgruppe og fokus var klart og tydeligt ”orientering før fart”. Startbippet lød og kortet blev vent 2 poster og så var man i den gamle bydel, hvor 3-4. post lå placeret i de små gader. Teknisk og krævende var de 2 poster, men efter disse blev farten skruet op og aggressiviteten blev fundet frem. De næste mange stræk skulle køres aggressivt og farten var derfor høj, indtil lige før publikumsposten og væk fra den. Herefter blev løbet teknisk og krævende igen. Der blev fokuseret ekstra meget og de stop, der skulle tages blev taget. I alt et tilfredsstillende løb efter målgang og en rar smag af blod i munden, var bevis på at jeg havde givet mig alt hvad jeg kunne. Jeg slutter i tiden 21 min og 30 sek. som bedste dansker på en 19. plads. Yderst tilfredsstillende men håber på yderligere forbedringer. Men en top 20 er helt klart godkendt. Resultaterne kan findes på:

Mellem distancen i Europa Mesterskaberne i MTBO fandt sted i ”Vale das Eiras” nær Penha Garcia i Portugal. Banen var 14,5 km med 16 poster og 440 højdemeter. Udfordringen blev at holde hovedet koldt og træffe de rigtige vejvalg i forholdt til højdekurver og hvad der var mest optimalt. Jeg kom dårligt fra start. I startboksen fik jeg set de første 3 vejvalg i det ene minut jeg havde, men da  startbippet lød, var koncentrationen væk. Italieneren som jeg startede side om side med kørte sit vejvalg venstre om, en mulighed jeg slet ikke havde set. Jeg tøvede utrolig meget og fik vendt cyklen og ændret mit vejvalg. Til 2’eren får jeg taget det fornuftige vejvalg og køre rent i posten, men på vej til post 3 mister jeg igen meget tid på at tage venstre om langs højdekurverne for at undgå at køre ned op ad bakken. På vej til post 4 får jeg truffet en fin beslutning og får vejvalget gennemført fint. Post 5 bliver taget enkelt og til post 6 vakler min tro på kurvebilledet igen og flere gange får jeg ændret vejvalg undervejs. Tvivlen sidder i mig, men får kørt fint til resten af posterne ind til publikumspassagen. Sidste del af løbet var vejvalgene givet af banens forløb og der skulle der blot gives gas. En skuffende men lærerig præstation blev ydet og jeg endte som nr. 25 på resultatlisten.

Langdistancen blev kørt i skoven ”Vale Feitosa” i nærheden af byen Termas de Monfortinho. Hele 30,5 km med 19 poster og 740 højdemeter, en hård og fysisk udfordrende bane. Fokus var fejlfrit løb og stop før fejlen kom. Det gjaldt om at være med på kortet hele vejen. Banen startede i en saddel mellem to bjerge og derfra gik det ellers bare nedad mod 1. post.  På strækket til 2’eren var der nogle hegn, som man skulle regne med i sine vejvalg og jeg gav mig derfor god tid til at få læst strækket ordenligt. Post 3 og 4 gav sig selv og på vej til 5’eren blev min plan ændret, da det var muligt at gå lige på op ad en bakke til posten, frem for rundt langs stien. Mellem 5 og 6 var hegnene igen med til at lave fælder og det var udfordrende at finde vej mellem posterne uden at blive fanget. Der skulle være fart på og samtidig var det fysisk hårdt, da det gik utrolig meget op ad bakke. Fra 6 til 7 fik jeg taget vejvalget højre rundt og de næste par posterne var vejvalgene givet af banens forløb. Der blev presset på og tempoet var højt. Mellem 13 og 14 var hegnene igen et moment, som skulle undersøges. Jeg fik taget højre om langs bakkekarmen og ned i posten, efter at have tænkt længe på om jeg kunne komme igennem hegnene sidst på strækket. Efter post 14 gik det blot hjemad og farten skulle holdes, og hovedet skulle holdes koldt. Fokus var rettet mod ingen fejl og nu skulle resten af banen blot gennemføres.

Jeg kom igennem langdistancen på 1 time og 59 min lige under 2 timer. En fornuftig tid, som jeg endte på en 16. plads med, ligepræcis 6 sekunder fra en top 15, som var målet for EM. Alt i alt et meget tilfredsstillende resultat med et fejlfrit løb. Planen var altså gennemført.

Stafetten bød på 11,9 km med 11 poster og 240 højdemeter i byen ”Alcafozes”. Vi havde et stærkt team med Nina som 1. tur, jeg som 2. tur og Camilla på 3. tur. Vi var dog alle udfordret ekstra meget, da vi var blevet forgiftet af maden fra dagen før og derfor havde tilbragt det meste af natten på toilettet, men det skulle ikke stoppe os. Nina startede stærkt ud på 1. tur hvor hun ved publikumsposten lå 2’er og 5 min efter kom hun i mål i den førende position. Jeg blev sendt ud som første 2-tursrytter og presset var højt. Nu skulle hovedet holdes koldt og der skulle traffes sikre beslutninger. Jeg kom sikkert i 1. posten og på vej til anden posten fik jeg truffet en beslutning som gjorde at Tjekkerne kom foran, da jeg fik taget et vejvalg som var lidt længere end det optimale. Ved post 2. tøver jeg og kan ikke beslutte mig. Jeg får stoppet cyklen og truffet en beslutning. Her kommer Russerne op og vi køre nu sammen mod post 3. Det viser sig dog at post 3 er gaflet og jeg ender alene igen. Jeg får klippet min post og kørt sikkert til post 4. Nu gælder det bare om at holde farten og indhente noget af det tabte. Efter publikumsposten får jeg igen truffet en dum beslutning med hensyn til vejvalg og mister tid. Jeg øger farten og skærper orienteringen og de sidste par poster giver jeg alt hvad jeg har. Jeg rammer opløbet til mål og tankerne flyver igennem hovedet – kør – kør – kør…. Jeg husker Thorstens ord … ”Det er OK at se stjerner og føle svimmelhed når du kører power intervaller” og op ad bakken får jeg givet den det sidste jeg har at skyde med. Jeg rammer Camilla’s hånd og hun bliver sendt ud på 3. turen. Vi ligger nu 3’er. Jeg mistede 2 placeringer på dumme vejvalg…. ! Når men nu gælder det Camilla hun køre fornuftigt ud af byen men mister desværre også på dårligt vejvalg mellem post 2 og 3 og her bliver hun hentet af Franskmændene. Til gengæld overhaler hun Russerne som er ude på et større bum. Ved publikumsstrækket er hun sammen med franskmændene, hvor hun til vores uheld har den lange gafling. Det resulterede i at hun kører sig ind på en 3 plads og vi vinder bronze. En dramatisk stafet, hvor fysikken og teknikken blev sat på prøve og en glædelig 3. Plads blev hevet hjem.