1. afdeling af Trimtex Cup 2014 & MTBO Cup
2014-03-17 20:44I weekenden den 15-16. marts fandt 1. afdeling af Trimtex MTBO Cup, samt MTBO Cup sted.
1. afdeling af Trimtex MTBO Cup var en Mellem distance i Stenholt Vang med start fra Grønnevangs skolen. Årstiden taget i betragtning så var køreforholdene rigtig gode på sporerne, dog havde vinterstormenes hærgen stadig sat sit præg i skoven og derfor var der mange forhindringer i form af væltede træer, secielt ved stierne nær post 7. Disse forhold gjorde at man gennemtænkte sine vejvalg efter de større stier for at undgå forhindringer. Mellemdistancen var på 10,4 km med 17 poster og den føltes som en form for sprint, da noget af den foregik i byen og deror var mere teknisk.
Før min start kl. 13:25 fik jeg sat fokuspunkterne for løbet:
- Strækplanlægning
- Holdepunkter på strækket
- Gennemførsel af strækket
- Dernæst at læse frem mod næste post, når det var muligt
Disse fokuspunkter viste sig at fungere for mig og fik kørt strækt når der var styr på strækplanlægningen og gennemførslen af strækket. Jeg fik også stoppet op når jeg ikke var sikker i min sag og derfor sat en stopper for eventuelle bom/fejl. Herunder ses banen og vejvalg.
Mellemdsitancen blev gennemført i en tid på 52 min. og 53 sekunder med 15,85 km tilbagelagt i skoven. Det svarede til en sejrer i D21 klassen og hermed min første sejr i D21 siden jeg rykkede op og blev senior. Alt i alt et vellykket løb.
Om søndagen var der MTBO Cup i Lystrup skov og her var banen 9,9 km med 16 poster. Sporerne var bløde på grund af morgenens regn og det blev derfor en tung fornøjelse taget i betragtning af gårsdagens tøre spor. Her fik mudderdækkene sin rette plads. Blæsevejret gjorde også at turen var endnu hårdere, da der mange steder var åbne områder, hvilket resulterede i strid modvind på mange af de store stier. Fokuspunkterne for denne dag var de sammen som gårsdagen, da de nu havde fungeret så godt. Kl. 09:31 gik starten for mig og jeg blev smidt ud på den bane som ses herunder.
Efter en vellykket hård tur i skoven på hele 1 time og 8 min og 19 sekunder kunne jeg tilfreds se mig slået af Camilla Søgaard, som fik en velfortjent sejr på 1 time og 1 sekund og jeg måtte takke med en 2. plads, som også i den grad var tilfredsstillende. Taget i betragtning af at jeg var på pincilin og havde problemer med at træde fuldt ud i pedalerne. Men en fed start på sæsonen.